Generel pasning af kødædende planter

Kødædende planter findes stort set alle vegne og har tilpasset sig til at leve under nogle meget forskellige levevilkår. Alligevel lever mange kødædende planter under lignende forhold, på trods af, at de lever vidt forskellige steder. Dette kan bruges til en hvis grad i forhold til pasningen af kødædende planter, hvor der er nogle generelle regler, jeg her vil forsøge at beskrive. Som det jo er med regler, så er der jo også altid undtagelser. Så for nogle kødædende planter gælder helt andre pasningsforhold end dem, der her er beskrevet. Men de vil være tydeligt beskrevet under de enkelte arter. Dette skal derfor ses som en guide til pasning, men ikke en fuldkommen guide. Man kan dog komme rigtig langt ved at læse og følge beskrivelserne og jeg håber de vil være til hjælp.

Lys:
De fleste kødædende planter lever i naturen i meget lysåbne landskaber, som det kendes fra de danske hængemoser. Det vil sige, at planterne skal have masser af lys og gerne direkte sollys. Ofte vil en højere lysintensitet fremhæve farver og former. Nogle planter egner sig bedre til vindueskarmen end andre, da lysmængden her er begrænset. Dette vil være beskrevet under hver enkelt art. Der findes dog også enkelte arter som slet ikke kan tåle sollys. Disse egner sig dermed fortrinligt til vindueskarmen (eventuelt i en beholder af en art, for at hæve luftfugtigheden) eller til terrariet. Her tænkes især på de 3 Queensland søstre Drosera szhizandra, Drosera prolifera og Drosera adelae. Men også Nepenthes arter kan ikke tåle for stærk eller for meget sollys og her vil nogle timers morgensol generelt være godt. En måde at give sine planter masser af lys på, er ved at holde dem udendørs eller i drivhuse. Her skal man så være opmærksom på en eventuel hvileperiode og temperaturen. Ofte er der også en fingerregel om, at ved højere temperaturer, er der brug for mere lys. Det er også muligt at benytte sig af kunstigt lys på den ene eller anden måde. Her gælder reglen egentligt bare, at des mere lys jo bedre, så længe det ikke går ud over temperaturen. Nogle tegn på for lidt lys kan være manglende dug dannelse (Soldug), manglende kander (Nepenthes) og generelt manglende farver. Tegn på for meget lys vil ofte være svitsede blade.

Vand:
En af de vigtigste parametre for kødædende planter er vandkvaliteten og det er som oftest også her det går galt med døde eller mistrivende planter til følge. Hvordan skulle man også vide bedre, når man ikke bliver ordentligt informeret! Det er desværre også her, der kan være en tendens til, at blive skræmt væk. For kødædende planter kan IKKE tåle vand fra vandhanen. De vil se ud til at trives det første års tid, for så pludselig at dø hen, tilsyneladende uden grund. Det kalk, der er i vores ledningsvand (det der kommer ud af vandhanen) er giftigt for planterne og vil over tid ophobe sig i jorden, for til sidst at slå planterne ihjel. Den bedste løsning er at bruge såkaldt demineraliseret vand eller osmose vand. Dette er vand ”renset” for diverse mineraler og kalk. Demineraliseret vand er også super godt til overbrusning og vanding af stuens øvrige planter, og især orkideer nyder godt af dette vand. Demineraliseret vand kan købes hos i byggemarkeder, diverse farvehandlere og til tider i Matas og Føtex. Det kan også laves selv da det i længden kan det blive dyrt at købe, afhængigt af mængden man skal bruge. Jeg laver derfor mit eget via et såkaldt omvendt osmose filter, som også kendes fra akvarieverdenen. Disse kan købes hos de fleste dyrehandlere eller på nettet. Til nød kan man bruge afkølet kogt vand, da man derved kommer af med noget af kalken, men det skal forstås som en plan b. Regnvand er et andet godt alternativ, hvis man har dette til rådighed og er sikker på det er rent for diverse kemikalier (ikke noget med at have renset taget med alt muligt skidt).

NB: Ved afhentning af planter kan der følge 10 liter demineraliseret vand med hvis det ønskes og hvis man selv medbringer tomme dunke. Det skal dog lige aftales på forhånd, tak.

Fugtighed:
Mange kødædende planter stammer fra fugtige områder og er vant til højere luftfugtighed end i vores stuer. En del vil dog sagtens kunne klare lavere fugtighed alligevel. Ved for lav fugtighed kan man dutsche sine planter med en blomster forstøver, dog skal man være opmærksom på at især Drosera-arterne ikke vil bryde sig om dette over længere tid. Man kan også placere sine planter i terrarier eller andre beholdere for at hæve luftfugtigheden, for de arter hvor det er mere vigtigt. Planter placeret tæt ved en tændt radiator eller i træk vil meget hurtigt stå for tørt og det kan i sidste ende resultere i at planten dør. Så hold gerne planterne så langt væk fra tændte radiatorer som muligt.

Jord:
Kødædende planter er som sagt højt specialiserede og lever under mange forskellige forhold. Dette gør sig også gældende med den vokseplads de har. Generelt kan man sige, at kødædende planter ikke har det store rodnet og derfor ikke kræver så meget jord, men selve jordtypen (sammensætningen) varierer meget mellem arter og familier. Under de forskellige arter, vil der derfor stå hvilken type jord de foretrækker. Ønskes special-jord, fordi man eventuelt overvejer omplantning eller andet, så skriv en mail. For nogle planter kan forsendelse ske via såkaldt ”bare root”, hvilket vil sige de sendes med bare rødder. Dette er normalt ved internationale forsendelser og gør forsendelserne både nemmere og billigere. Der vil blive informeret hvis der er tale om ”bare root” forsendelse og en lille pose med den foretrukne jord vil kunne sendes med, hvis det ønskes. Normalt vil forsendelse ske med jord. Vigtigt omkring sand! Da sand ofte bruges i jordblandingerne er det vigtigt, hvilken type sand man bruger. Det meste sandkassesand stammer fra stranden og er IKKE egnet til kødædende planter, da det blandt andet indeholder muslingeskaller (som forkalker jorden) og diverse salte. Vær derfor opmærksom på, hvilken type sand det er inden anskaffelsen til de kødædende planter. Silica sand eller quartzsand er nogle gode typer sand, der kan købse i de fleste byggemarkeder. Akvariegrus/sand er også et fint valg. Sandet bør lige vaskes inden brug. Dette gøres nemmest ved at fylde en spand halvvejs med sand og så skylle sandet igennem imens man omrører det med en hånd. Det "beskidte" vand hældes fra og proceduren gentages til vandet er klart og sandet er skyllet.

Potten/beholderen:
Det er yderst sjældent, at kødædende planter har brug for at blive plantet om. Ofte bliver de ikke så store og ud over dette, har de ikke behov for et stort rodnet, da de får det meste af deres næring igennem det bytte de fanger. Mange arter har det bedst i et såkaldt kar-system: Planten står i en urtepotte med dræningshul og urtepotten står så yderligere i en eller form for beholder, så det er muligt hele tiden at holde urtepotten i nogle centimeter vand. Man kan også eksperimentere med forskellige lukkede beholder, men det kræver held og større opmærksomhed og kan desværre let gå galt. Med kar-systemet er man sikker på, at planten hele tiden har den fornødne mængde vand og skal endda ikke tænke på om den nu får for meget eller for lidt vand. Der vil under hver enkelt art være angivet den foretrukne vandingsmetode/beholder.

Fodring:
Det er ikke nødvendigt at fodre sine planter, da den klarer det fint selv. Det gælder også hvis man tror man er fluefri. For nogle arter kan det endda være decideret skadeligt at fodre planten, mens det for størstedelen bare vil være et underholdende indslag og bestemt ikke skade. Man skal dog holde sig fra for store dyr som foder og man må ikke overfodre. Passende foder kan være fluer, melorme, larver, små edderkopper, myggelarver mm tilbudt 1-2 gange om måneden. Frossent eller tørret foder kan også bruges, dog aldrig hakket kød eller andet opfindsomt. Kødædende planter kan have godt af gødning en gang i mellem hvis de ikke bliver fodret og eventuelt står i et terrarium. Her gælder hellere for lidt end for meget. Oftest vil man benytte en orkide/epifyt gødning fortyndet ned til ¼ af den anbefalede styrke. Dette dutches så forsigtigt over planterne. Det tilrådes kun at benytte gødning i vækstsæsonen 1-2 gange om måneden og generelt overvåge sine planter nøje når man fodrer eller bruger gødning.

Vinteren
Vinteren er uden tvivl den mest usikre periode for planterne og det er her den største risiko for at planterne dør findes. Med mindre planterne står i et terrarium med samme forhold hele året, så vil de følge årstiden og reagere i forhold til dens skiften. Størstedelen vil gå lidt i stå og vokse betydeligt langsommere efterhånden som dagene bliver kortere. Dette kan medvirke, at planterne bliver lidt triste at se på og nogle vil måske dø helt ned. Dette er dog helt normalt og er planternes måde at tilpasse sig de nye forhold på. Soldug vil ofte bremse væksten og danne lidt mindre dug - nogle arter vil dø ned (se de enkelte beskrivelser for flere detaljer). Meksikanske Pinguicula vil ændre udseende betydeligt og gå ind i et sukkulent stadie, hvor de skal holdes meget mere tørt. Nepenthes vil bremse væksten, kanderne kan begynde at visne og ligeså de nederste blade. De visner kander kan sagtens klippes af, hvilket ikke vil skade planten. I dette milde hvile-stadie er der nogle ting, man kan gøre for at sørge for planterne kommer bedst muligt gennem vinteren. Det er en god ide IKKE at fodre eller gøde planterne om vinteren. De har alligevel ikke energi nok til at nedbryde foderet og det kan resultere i svamp og råd. Man kan ligeledes også holde planterne en smule mere tørt ved eventuelt at sænke vandstanden i kar-systemet eller vandere lidt sjældnere. Dog må jorden for manges vedkommende stadig ikke tørre ud. Dette vil hjælpe planten til at gå i yderligere hvile, så den ikke forsøger sin normale vækst under dårlige forhold. Hvis det er muligt, så er det bedste næsten at sørge for en lavere temperatur. Et kælder- eller loftsvindue er oftest et super overvintringssted (se de enkelte artsbeskrivelser for detaljeret information omkring temperaturforhold). Har man konkrete spørgsmål så spørg endelig. Håber dine planter klarer sig godt igennem vinteren.

Tegn på mangler og mistrivsel:
Der er en del steder, hvor det kan galt med pasningen af kødædende planter. Dog vil man som oftest kunne se tegnene og nå at gøre noget ved det inden det er for sent. Jeg vil her forsøge at beskrive nogle af de ting man kan kigge efter.

• Manglende ”dug”:
  For Drosera arterne er manglende dug på tentaklerne oftest et tegn på, at der mangler noget. Som oftest vil planten mangle tilstrækkeligt med lys og er tentaklerne samtidigt grønne og ikke røde, er det helt sikkert tilfældet (med mindre der er tale om arter, der ikke får røde tentakler). Manglende dug kan dog også være et tegn på for lav fugtighed. Planter placeret i kar-system vil for det meste stå tilstrækkeligt fugtigt, men står de i nærheden af en radiator eller i træk, kan dette godt påvirke luftfugtigheden. I det hele taget kan det være en god ide at overbruse sine planter i ny og næ, og gerne en gang om dagen eller mere. Man skal dog være opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor meget dug de enkelte arter danner.
  
  
• Manglende kander hos Nepenthes:
  Som gældende for Drosera arterne, kan manglende kander være et tegn på for lidt sol og/eller for lav fugtighed. Alle Nepenthes arter skal helst dutches en gang eller to om dagen med kalkfrit vand. Manglende væske i kanderne kan også være et tegn på ovenstående mangler. I vinterhalvåret vil Nepenthes arterne oftest gå lidt i stå og danne blade uden kander, hvis de står i en vindueskarm. Dette er helt normalt og skyldes den lavere lysmængde. Til foråret vil den så begynde at danne kander igen og øge væksten betydeligt. Sker dette ikke er det et tegn på, at der er noget galt.
  
  
• Svamp og mug:
  Der kan opstå svamp på især Drosera arterne. Dette kan opstå ved for mange byttedyr som planten ikke kan nå at nedbryde og/eller stillestående luft. Stillestående luft er oftest kun et problem ved terrariehold. Her kan man forsøge at øge luftstrømningen ved flere lufthuller eller en installation af en lille ventilator (i stil med dem, der sidder i computere). For nogle arter kan det også skyldes for høj luftfugtighed og disse arter skal man ikke dutche (det vil være beskrevet for de pågældende arter).
  
  
• Skadedyr:
  På trods af, at de fanger insekter, findes der insekter som kan undgå fangst og leve som snyltere på de kødædende planter. Disse skadedyr kan som oftest fjernes mekanisk med en pincet eller fingrene, og forsvinder efter nogle behandlinger. Der findes også visse kemiske bekæmpelsesmidler, men kødædende planter er meget følsomme over disse. Undersøg nettet grundigt, hvis man ønsker en kemisk behandling. Jeg har selv gode erfaringer med et naturprodukt kaldet Neemoil, der kan købes forskellige steder på nettet. Af skadedyr kan nævnes bladlus, mider med mere. Tegn på angreb kan være manglende vækst og krøllede blade.

Pasningen kan umiddelbart virke en smule uoverskuelig efter denne opremsning. Det skal dog siges, at er man først villig til at give planterne de rette betingelser, så er de yderst taknemmelige. Har man først vandet i orden kan man komme rigtig langt, og så er de nærmest nemmere at vande end stuens øvrige planter, da man ikke skal bekymre sig for om de nu får for meget eller for lidt.