Gå til produktoplysninger
1 af 3

Tall Hat Tales

Halloween pynt med udklædte katte | Papercraft

Halloween pynt med udklædte katte | Papercraft

Normalpris €5,95 EUR
Normalpris Udsalgspris €5,95 EUR
Udsalg Udsolgt
Inklusiv moms. Levering beregnes ved betaling.
Antal

En lille flok katte har fundet deres kostumer frem og er klar til efterårets mest uhyggelige aften.

Dette charmerende papirklip består af udklædte katte med hver deres finurlige Halloween-udtryk. Lidt søde, lidt skøre og bestemt ikke særlig skræmmende - de er oplagte som pynt til en hyggelig Halloween med plads til både børn og voksne.

Pynt op med de udklædte katte

Klip de små katte ud og lad dem dukke op forskellige steder i hjemmet. Hæng dem på grene, stil dem mellem efterårspynten eller saml flere figurer på en snor og lav din egen Halloween-guirlande.

De kan også sættes på små pinde og bruges som pynt på kager og muffins eller få plads omkring det dækkede Halloween-bord. Tilføjer du et lille navn, kan hver kat endda blive et anderledes bordkort.

Kombinér dem med græskar, efterårsblade, grene og levende lys for en Halloween-stemning, der er mere hyggelig end uhyggelig.

Håndmalet dansk papirklip

Papirklippet er designet af Tall Hat Tales og har et charmerende håndmalet udtryk, hvor hver af de udklædte katte har sin egen personlighed.

Motivet passer selvfølgelig til Halloween, men de varme efterårsfarver gør det også fint sammen med resten af efterårets pynt og naturmaterialer.

Halloween og allehelgen – er det det samme?

Halloween er blevet en fast del af oktober for mange danske familier, men Danmark har faktisk sin egen gamle tradition omkring allehelgen.

Ordet Halloween kommer fra det engelske All Hallows' Eve – altså aftenen før allehelgensdag. Den moderne Halloween har rødder i flere traditioner og er blandt andet blevet forbundet med gamle keltiske skikke. Gennem især irske og skotske traditioner udviklede fejringen sig videre, og efter udvandringen til Nordamerika fik Halloween efterhånden mange af de former, vi kender i dag med udklædning, græskar, uhyggelige fortællinger og børn, der går fra dør til dør.

Den danske allehelgenstradition

Allehelgen har været kendt i Danmark siden middelalderen og havde oprindeligt til formål at mindes kirkens helgener og martyrer.

Efter reformationen ændrede traditionen karakter, men allehelgen forsvandt ikke. I den danske folkekirke markeres allehelgensdag i dag den første søndag i november, og mange kirker bruger dagen til at mindes dem, der er døde i årets løb. Navnene på afdøde kan blive læst op, og der tændes lys til minde om dem.

Hvor den moderne Halloween derfor er blevet en festlig aften med udklædning, græskar og gys, har den danske allehelgenstradition et mere eftertænksomt udgangspunkt.

De to traditioner ligger tæt på hinanden i kalenderen og deler en lang historie omkring efterårets mørke, liv og død, men i dag har de fået meget forskellige udtryk.

Produktinformation

  • Unikt dansk design
  • Motiv med Halloween pynt med udklædte katte
  • Trykt på kraftigt 300 grams papir
  • A5-format
  • Tryk på begge sider
  • Figurerne klippes selv ud
  • Velegnet som julepynt, ophæng, bordpynt og bordkort
  • Motiverne er håndmalede, og for- og bagside kan derfor variere en smule

Motiv

Halloween pynt med udklædte katte

Materiale

300g papir

Størrelse

A5

Se alle oplysninger